Mellemtrinnet

Mellemtrinnet er den samlede betegnelse for 4.-6. klasse. Her er det primære fokus, at eleverne indgår i fællesskaber, både socialt og fagligt, så de kan dygtiggøre sig og arbejde videre på det, de har lært i indskolingen.

Overgangen fra indskolingen til mellemtrinnet markerer en ny fase i elevernes skoleliv med stigende faglige krav og spændende udfordringer. På Roskilde private Realskole gør vi alt for at skabe en tryg og stabil ramme for denne overgang, hvor både trivsel og høj faglighed er i fokus.

 

Kom på venteliste til 5. klasse

På Roskilde private Realskole har vi mange elever fra områderne omkring og i Roskilde, Hedehusene, Tune og Jyllinge. Hvis dit barn ønsker nye udfordringer og at rykke sig fagligt eller en ny start med god trivsel, tager vi imod ansøgninger til ventelisten til 5. klasse på mellemtrinnet. Vi inviterer elever (og forældre) fra ventelisten til et informationsmøde og efterfølgende optagelsessamtale, hvor vi taler om motivationen for at søge ind på mellemtrinnet på Roskilde private Realskole. Vi giver gerne individuelle rundvisninger på skolen – alt efter behov.

I 5. klasse blander vi eleverne fra 4. klasse for at skabe to nye klasser. Vi stræber efter at skabe to klasser, hvor det er ligeligt fordelt med både nye og nuværende elever, mellem drenge og piger, og samtidig at tage elevernes faglige, sociale og personlige styrker og udfordringer med i fordelingen. Vi kigger efter at skabe to harmoniske klasser på 5. årgang, hvor hver enkelt elev bidrager engageret og positivt til fællesskabet, for derved at skabe et klassefællesskab og et læringsmiljø med trivsel og faglig udvikling.

Skal dit barn starte i 5. klasse til sommer og er du interesseret i at få en rundvisning på vores skole evt. sammen med dit barn?
Så er du velkommen til at ringe til os på 3150 0000. Sammen med vores skolesekretær aftaler du en tid, hvor vi står klar til at vise jer rundt og give jer et indblik i vores skole.

Nye udfordringer på mellemtrinnet

Når eleverne rykker fra indskolingen til mellemtrinnet, vil de fleste af dem opleve, at det faglige niveau er stigende. På Roskilde Private Realskole gør vi derfor alt, hvad vi kan, for at eleverne er så trygge som muligt i denne overgang.

Vi støtter eleverne på forskellige niveauer og hjælper dem med deres personlige udfordringer, så de er trygge i deres udvikling. Vi har fokus på en høj faglighed og god trivsel i klassefællesskaberne, og vi ser det som vores vigtigste opgave at sørge for et trygt læringsmiljø, som styrker elevernes motivation og lyst til at lære.

Formålet med mellemtrinnet er at styrke eleverne fagligt og gøre dem så nysgerrige på fagene, at de fortsat har lyst til at udvide deres viden og lære mere. Mellemtrinnets formål er også at forberede eleverne på udskolingen, hvor de bl.a. også forberedes på årsprøver, projektopgaver og folkeskolens afgangsprøver.

Tryghed og faglighed hånd i hånd

Når eleverne rykker fra indskolingen til mellemtrinnet, vil de fleste af dem opleve, at det faglige niveau er stigende. På Roskilde private Realskole gør vi derfor alt, hvad vi kan, for at eleverne er så trygge som muligt i overgangen.

På mellemtrinnet styrkes elevernes faglige fundament, samtidig med at vi støtter eleverne individuelt og hjælper dem med at håndtere personlige udfordringer, så de kan udvikle sig både fagligt og socialt.

Vi ser det som vores vigtigste opgave at sørge for et trygt læringsmiljø, som styrker elevernes motivation og lyst til at lære.

Formålet med mellemtrinnet er at styrke eleverne fagligt og gøre dem så nysgerrige på fagene, at de fortsat har lyst til at udvide deres viden. Mellemtrinnets formål er også at forberede eleverne på udskolingen, hvor de bl.a. også forberedes på årsprøver, projektopgaver og afgangsprøver.

Fagrækken på mellemtrinnet

Fagrækken fra 3. årgang følger trop op til 7. årgang. Eleverne introduceres til nye sprog, fag og forløb, som udvider deres horisont og forbereder dem til de videre udfordringer:

  • Tysk starter på 6. årgang.
  • Skoleskak og håndarbejde tilbydes på 4. og 5. årgang.
  • Natur & teknik afsluttes på 6. årgang og opdeles herefter i fysik/kemi, geografi og biologi på 7. årgang.
  • Diverse fokusforløb, der bl.a. omhandler færdselslære med cykelprøve, digital dannelse, hvor forældrene også inddrages, samt strategier mod mobning.
  • Undervisning i IT afsluttes ved udgangen af 6. årgang.

Målet er at give eleverne de nødvendige redskaber til at udvikle sig både fagligt og personligt.

Eksempel på ugeskema for 5. årgang

5.A ugeskema
Mandag
Tirsdag
Onsdag
Torsdag
Fredag
08.00 - 08.45
Idræt
Dansk
Matematik
Matematik
Filosofi
08.45 - 09.30
Idræt
Dansk
Matematik
Matematik
Engelsk
09.50 - 10.35
Engelsk
Historie
Dansk
Hå.arb. & design
Natur & teknik
10.35 - 11.20
Matematik
Historie
Dansk
Hå.arb. & design
Natur & teknik
12.00 - 12.45
Dansk
IT / Skak
Engelsk
Engelsk
Musik/billedkunst
12.45 - 13.30
Dansk
IT / Skat
Klassens time
Dansk
Musik/billedkunst
13.35 - 14.20
Dansk

Scroll til siden for at se hele skemaet

Indsatsen omkring opstarten af nye klasser inkluderer:

  • Ryst-sammen-aktiviteter inden sommerferien.
  • En forlænget første skoledag med en fælles bowlingtur.
  • En tredages hyttetur i august eller september for at styrke fællesskabet.
  • Løbende trivselsmålinger med værktøjet Klassetrivsel.dk.
  • Et tæt samarbejde mellem skole og hjem, inkl. forældremøde og skole/hjem-samtaler kort efter skolestart.

Derudover arbejder vi aktivt med at understøtte den faglige overgang, blandt andet gennem test og dagligt fokus på skole- og lektiearbejde. Hvis der er behov for ekstra støtte, iværksættes dette efter en vurdering og indstilling fra faglæreren. Det gælder indenfor fagrækken dansk, matematik og engelsk.

 

Lejrskoler og fællesskab

Lejrskoleophold er en vigtig del af mellemtrinnet og styrker både fællesskabet og læringen. Eleverne på 5. årgang deltager i et tredages ophold på Sjælland, mens eleverne på 7. årgang tager på et fem-dages ophold et sted i Danmark.

Lejrskoleopholdene er en unik mulighed for at skabe stærke relationer og uforglemmelige oplevelser for eleverne.

Årshjul - RpR hen over skoleåret

Måned
Aktiviteter
August/september
Første skoledag, hytteture, lejrskoler (2., 5., 7., 9. og 10. klasse)
Oktober
Motionsdag, efterårsferie
November/december
Temauge, klippe-klistre-dag, julekoncert, juleafslutning i kirken
Januar
Terminsprøver
Februar
"Uge 6", klasselærerdag, vinterferie
Marts/april
Påskeferie, forårskoncert
Maj/juni
Nye skemaer gældende for skoleåret ud, trimiade, sidste skoledag
Juli
Sommerferie

Det siger eleverne…

Om klassekulturen…

”Her tør jeg godt række hånden op og sige noget forkert, for der er ikke nogen, der griner hvis det er forkert. De respekterer bare en”.

Om udvikling…

”Lærerne hjælper dig individuelt. Vi fejrer, når man rykker sig fagligt. Her er man god, hvis man har rykket sig siden sidst. Man vil hellere fejre den elev der har rykket sig en karakter op, end en der står stille”.

Om mobilfri skole…

”Det gør, at vi snakker sammen eller spiller kort sammen i klassen og det er megahyggeligt. Vi har et rigtigt godt fællesskab”.

Undervisning

Her kan du læse alt om Roskilde private Realskoles undervisningsmetoder, støtteundervisning, tests, evaluering, undervisningsfag, 10. klasse, læseplan.

Har I nogle spørgsmål er I velkommen til at kontakte os