Fagligt dygtige elever udfordres på talentcamp

Roskilde private Realskoles dygtigste elever deltager hvert år i TalentCampDK i fagene matematik, engelsk og dansk. På TalentCamp’en udfordres de elever, der ikke møder tilstrækkelige faglige udfordringer i grundskolens undervisningsmateriale.

Talentfulde elever får mulighed for at dygtiggøre sig og få et netværk af ligesindede jævnaldrende og fagligt kompetente mentorer på tværs af landets grundskoler.

TalentCamps afholdes for elever i 7. til 9. klasse.

Fagligt mål

Det faglige mål er at inspirere eleverne til at tilegne sig ny viden, udnytte deres potentiale og derved opmuntre dem til på sigt at opnå et så højt uddannelsesniveau som muligt.

Socialt mål

Det sociale mål er at give eleverne mulighed for at indgå i et socialt fællesskab, hvor det er sejt at være dygtig og vidensdele.

Forebyggende læseindsats

På Roskilde private Realskole prioriterer vi en forebyggende læseindsats i de første skoleår. Tre certificerede Alkalærundervisere forestår undervisningen i Alkalær i tre lektioner om ugen i 0., 1. og 2. klasse.

Talenteleverne udpeges af læreren

Det er skolens Talent-koordinator, der inviterer og tilmelder elever. Alle elever kan i princippet være med, hvis de har udvist særlige evner i et af fagene. Den enkelte faglærer indstiller de dygtigste elever til at deltage i TalentCampsDK. Eleverne bliver herefter spurgt, om de vil deltage, og kan så tilmelde sig. 

Tre camps på et år

Der er er tre Talentcamps hvert skoleår. De afholdes på forskellige skoler i landet. En Camp foregår typisk fra fredag til mandag. Fredagen bliver brugt på sociale aktiviteter eller udflugter i den by, hvor camp’en foregår, mens der lørdag og søndag er undervisning. Mandag er hjemrejsedag.

Undervisning

Her kan du læse alt om Roskilde private Realskoles undervisningsmetoder, støtteundervisning, tests, evaluering, undervisningsfag, 10. klasse, læseplan.

Har I nogle spørgsmål er I velkommen til at kontakte os