10. klasse på RpR
Et fagligt løft, inden det går løs
Roskilde private Realskole tilbyder 10. klasse til nye og eksisterende elever, der ønsker et fagligt løft, personlig udvikling og ekstra tid til at beslutte sig for den rette ungdomsuddannelse.
10. klasse på Roskilde private Realskole tilbyder
- 5Maks. 16 elever i klassen
- 5Tid til den enkelte elev
- 5Engagerede lærere
- 5Faglig kvalitet i undervisningen
- 5Introtur til Berlin
I min folkeskole turde jeg ikke sige noget i timerne, men her er det okay at sige noget forkert.
Anders, 10 A
Høj faglighed og plads til fordybelse
I 10. klasse på Roskilde private Realskole tilbydes eleverne et år, hvor der er fokus på faglig- og personlig udvikling, således at eleverne er bedre rustet til en ungdomsuddannelse. Vi vægter meget højt, at eleverne trives og føler sig trygge, da det netop er sådan, at de kan fordybe sig og dygtiggøre sig.
Vores erfarne og dygtige lærere går langt for at skabe et godt læringsmiljø. Sammen med eleverne skaber vi et miljø, hvor der er respekt for hinanden, så der både er plads til fejl og succesoplevelser.
Fokus på kvalitet i undervisningen
Et år i 10. klasse på Roskilde private Realskole har til formål at forberede eleverne til en ungdomsuddannelse. Vi skaber optimale læringsbetingelser, hvor eleverne er trygge og derfor gør vi meget ud af at anerkende eleverne, og vi hjælper dem med at støtte hinanden i at deltage aktivt i timerne uanset niveau. Vi tager hensyn til elevernes individuelle potentiale og niveau. Vi udfordrer og dygtiggør eleverne, for at styrke deres faglige- og sociale kompetencer, så de er klar til nye udfordringer efter et år i 10. klasse.
Vi opfordrer eleverne til at være positive i læringssituationen, til at være nysgerrige på verdenen omkring dem og til at yde deres bedste for at få mest muligt ud af deres tid her.
Fællesskaber, relationer og trivsel
Der er ingen, der kan klare sig igennem en 10. klasse alene. Derfor forsøger vi altid at styrke fællesskaberne på skolen, så der er gode relationer både i klassen, men også på tværs af klasser og årgange. Vi tilbyder mange sociale og faglige arrangementer og events i 10. klasse på Roskilde private Realskole, så eleverne både kan forbedre deres faglighed og deres sociale liv. Det inkluderer også en udlandstur i starten af 10. klasse for at ryste eleverne i klassen sammen.
Elevernes trivsel er det vigtigste for os, og vi stræber derfor efter at skabe et trygt læringsmiljø, hvor de styrker og bekræfter hinanden, så deres tid i 10. klasse bliver så givende og læringsrig som overhovedet muligt.
For flere spørgsmål til vores 10. klasse eller om Roskilde private Realskole, kan vi kontaktes på telefon: +45 3150 0000 eller på mail: rpr@rprroskilde.dk.
Få styr på det faglige
Du bliver undervist af dygtige, engagerede lærere med stor erfaring i at støtte elever i at dygtiggøre sig i de fag, som de har svært ved. Fik du aldrig helt styr på potensregning, eller kniber det med at bøje de engelske verber rigtigt, så er Roskilde private Realskole den rette skole for dig.
Masser af tid til dig
Med maks. 16 elever i 10. klasse er der masser af tid til den enkelte elev i timerne. Det er en af grundene til, at du vil opleve at forbedre dig hurtigt.
Studietur til Berlin
Skoleåret skydes i gang med en studietur til Berlin, som ryster klassen sammen og giver alle nogle fantastiske oplevelser.
Gå ikke glip af et år, du aldrig vil glemme.
Om skolen
Her kan du læse alt om Roskilde private Realskole.
Har I nogle spørgsmål er I velkommen til at kontakte os