Legegrupper 0. -. 4. kl.

 

Legegrupper i 0.-4. klasse

  

På Roskilde private Realskole har vi legegrupper i 0.-4. klasse. Vores elever bor ofte langt fra hinanden og kender ofte ikke hinanden fra institutioner eller sport, og derfor er det meget nødvendigt vi prioriterer samvær på trods af opland.

 Argumenter for legegrupper:

 

  • En vigtig del af skolens og klassens trivselsarbejde

  • Forebygger mobning

  • Trivselsarbejde – Børnene opdager nye lege-konstellationer.

  • Vi opfordre til at eleverne besøger hinanden og oplever hinandens hjem. Er dette ikke muligt eller for omsiggribende, er aktiviteter i byens udearealer eller lignede, naturligvis lige så velkomment.

  • Eleverne skaber en fælles referenceramme på baggrund af fælles oplevelser.

  • Det er en god måde at integrere nye elever.

  • Det fremmer relationer på tværs af kønnene og mindsker klikedannelse.

 Hvordan:

 

  • Klasselæreren deler legegrupperne i starten af skoleåret. Der er fire til fem elever i en legegruppe.

  • Værtsforældrene henter eleverne på skolen, eller inviterer en dag i weekenden. Derefter hygger børnene sig sammen i det antal timer værtsforældrene synes er passende. Det er ikke meningen man skal finde på alle mulige aktiviteter, tanken er udelukkende, at børnene hygger sig sammen et par timer og ser hinandens hjem. Forældrene afhenter selv børnene efter endt samvær. Herved har man også mulighed for at hilse på de forskellige forældre.

  • I løbet af et skoleår besøger børnene alle hjem i lege/hyggegruppen minimum en gang.

  • Forældre inviterer via intra eller mail og man forpligter sig på at svare.

  • Hvis legegrupperne ikke fungerer informeres klasselæreren.

  • På RPR forventer vi, at legegrupperne prioriteres højt i forhold til fritidsaktiviteter og lign.