Børnehaveklasse

På Roskilde private Realskole begynder elevernes skoleliv i børnehaveklassen, hvor vi stræber efter at give børnene en tryg og god start på skolelivet. Her lægger vi fundamentet for både faglig og personlig udvikling gennem en tryg og struktureret overgang fra børnehavelivet til skolelivet i et tæt samarbejde mellem klasselærer, lærere og pædagoger.

En struktureret og lærerig skoledag

Børnehaveklassen er præget af vores pædagogiske principper, der vægter faglig fordybelse, trivsel og personlig udvikling. Undervisningen er tilrettelagt med tydelig struktur og rammer, så alle elever ved, hvad der forventes af dem. Hverdagen er bygget op omkring både faste rutiner og varierede aktiviteter, der fremmer både læring og social interaktion.

Vi har teaterringning, hvilket hjælper børnene med at gøre sig klar til undervisningen, så de sidder på deres pladser, når timen starter klokken 8.00.

Eleverne i børnehaveklassen møder et bredt udvalg af fag, der både henvender sig til deres faglige og personlige udvikling. Skemaet omfatter følgende fag: dansk, engelsk, matematik, filosofi, natur og teknik, idræt, billedkunst og musik.

Trivsel er en del af skolens DNA

Roskilde private Realskole er undervisning i trivsel en del af hverdagen i 0. klasse og fra 0.-10. klasse undervises eleverne i filosofi. Det handler om at udvikle det hele menneske. Eleverne lærer, at et stærkt fællesskab ikke opstår af sig selv, men kræver indsats og forståelse fra alle.

Fokus på trivsel er lige så vigtig som de klassiske skolefag, fordi det skaber grobund for, at børnene kan lære og udvikle sig sammen. Gennem samtaler om trivsel lærer eleverne i 0. klasse at sætte ord på deres følelser og bidrage til en positiv klassekultur.
I filosofiundervisningen hjælper vi dem med at forstå, at alle mennesker er unikke, og at det er vigtigt at tage hensyn til hinanden.

Faglighed og fællesskab

Hver klasse har en tilknyttet klassepædagog, der bidrager til elevernes tryghed både i skoletiden og SFO’en. SFO er et tilbud til alle elever fra børnehaveklassen til 3. klasse. I SFO’en lægger vi vægt på at skabe et udviklende og inkluderende miljø med aktiviteter, der understøtter børnenes sociale færdigheder og trivsel. Her møder børnene både leg, kreative projekter og fysisk aktivitet.

På første skoledag tager 4. klasses eleverne imod børnehaveklasseeleverne og fungerer som deres venskabsklasse det første år. Sammen deltager de i forskellige aktiviteter, der styrker relationer på tværs af alderstrin og giver børnene en ekstra tryghed i skolens hverdag.

Indskrivning og venteliste

For at sikre dit barn en plads i børnehaveklassen er det vigtigt, at I skriver jer op i god tid. Vi har mange børn fra blandt andet Roskilde, Hedehusene, Tune og Jyllinge, der skriver sig op, og indskrivningen sker digitalt via vores hjemmeside – det er vigtigt at vælge det korrekte skoleår for dit barn.

Har du spørgsmål kan du læse mere om indskolingen her, eller hvis er du i tvivl om processen, kan du kontakte skolens administration for yderligere vejledning.

Undervisning

Her kan du læse alt om Roskilde private Realskoles undervisningsmetoder, støtteundervisning, tests, evaluering, undervisningsfag, 10. klasse, læseplan.

Har I nogle spørgsmål er I velkommen til at kontakte os